Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Corona-nyt

NYT pr. 16/1-2021: Arealkrav i kirken er nu ophævet

___________________________________________________

Oprindelig info pr. 19/12
Information fra menighedsrådet om COVID-19 retningslinjer

På baggrund af den hastige vækst i antallet af smittetilfælde med Omikron-varianten har Kirkeministeriet i går aftes skærpet retningslinjerne for gudstjenester og andre arrangementer, foreløbig frem til den 17. januar 2022.

For os betyder det, at der fra søndag morgen 19/12 kl. 8 – ud over de nugældende krav om gyldigt Corona-pas - genindføres krav om mundbind ved ind- og udgang ifm. deltagelse i gudstjenester.

Krav vedr. areal træder også i kraft fra søndag morgen, ligesom der vil gælde særlige forholdsregler den 24. december.

I øjeblikket er der ikke restriktioner ang. afholdelse af nadver eller menighedssang; mens vi indtil videre ikke må servere kirkekaffe e.l.

Læs mere detaljeret om de nye forholdsregler herunder:

1. Mundbind, når deltagere går ind og ud af kirken
Fra den 19. december skal deltagere bære mundbind, når de går ind og ud af kirken.

2. Arealkrav er tilbage
Fra den 19. december er kirkerummets størrelse igen afgørende for, hvor mange der må lukkes ind.
Indførelsen af arealkravet betyder, at der må være:
- max 1 deltager per 2 m2 ved arrangementer, hvor man primært sidder ned
- max 1 deltager per 4 m2 ved arrangementer, hvor man primært står op

Der er ikke krav om en bestemt afstand mellem deltagerne.

For os betyder det, at der maksimalt må være 168 personer i kirkerummet.
Dette antal er vi overbevist om ikke bliver en udfordring til de almindelige gudstjenester, men for en sikkerheds skyld vil vi tælle deltagerne, når de ankommer til kirken.

Derimod kan det blive en udfordring til gudstjenesterne den 24. december, og derfor indfører vi tilmelding til disse gudstjenester.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det er forsvarligt at gennemføre julegudstjenester, når man overholder retningslinjerne, fordi disse mindsker risikoen for smittespredning betydeligt.

Sundhedsmyndighederne har derfor formuleret en række særlige anbefalinger for gudstjenester juleaftensdag og -aften:

Ud over de generelle retningslinjer for folkekirken anbefaler Kirkeministeriet en række særlige smittedæmpende tiltag i forbindelse gudstjenesterne juleaften:

  • Udluftning og rengøring mellem gudstjenesterne
  • Særligt fokus på, hvordan man får folk ind og ud af kirken + hvordan deltagere kan holde afstand mellem hinanden, når de går rundt under et arrangement
  • Hvis der medvirker kor: Der skal sikres afstand mellem korsangerne og mellem korsangere og menighed
  • Mundbind under sang

Disse anbefalinger vil vi i Karlslunde Strandkirke også følge.

Vær opmærksom på, at kirkens Corona-beredskab p.t. varetages af Johan Tarp Dalsgaard og Helle Torp Tjørnelund i fællesskab. Ved tvivlsspørgsmål e.a. er man altid velkommen til at rette henvendelse til os.

Med venlig hilsen

Menighedsrådet, den 18. december 2021