Ny struktur i Strandkirken

Vi har i det seneste år i menighedsrådet og staben talt om, at der er brug for at tænke nyt omkring vores struktur i forhold til menighedens liv og aktiviteter. Vores gamle udvalgsstruktur har haft sine styrker, men også forskellige udfordringer, og vi tror, at det er tid til noget nyt.

  • Vi vil gerne skabe et gennemsigtig, gennemskuelig overblik over kirkens liv
  • Vi ønsker, det skal være nemt at tage del i arbejdet og tydeligt, hvem man skal henvende sig til.
  • Vi ønsker et menighedsråd, der har frihed til at tage sig af retning og visioner, og som ikke skal have fingrene i alt arbejdet i kirken

Kernen i strukturen er:

  • Vi inddeler kirkens liv i tydeligere områder (fx unge, undervisning, smågrupper og klynger etc.)
  • Der skal være en leder/et lederteam for hvert område
  • Alle i menigheden kan ta’ del i kirkens arbejde på de områder, man brænder for og har gaver til
  • Menighedens aktiviteter ledes overordnet af menighedsrådet, i dagligdagen af præsterne og lederen for det frivillige arbejde

Strukturen er organisk på den måde, at der kan komme flere områder til og der kan lukkes områder ned hen ad vejen.

Indenfor hvert område forestiller vi os en række aktiviteter, som hver især er ledt af ledere/lederteams/koordinatorer etc. Målet er at tydeliggøre, hvem der har ansvar.

Nogle af områdelederne er ansatte, andre er frivillige. Menighedsrådsmedlemmer kan sagtens deltage i kirkens liv og aktiviteter, men da er det som frivillige og ikke som rådsmedlemmer.

I den kommende tid vil vi arbejde på at udfylde denne model. Målet er at kalde og udruste frivillige til at tage del i menighedens arbejde.

Vi vil sætte pris på jeres feedback.

Menighedsrådet
August 2020