Torsdag 23. januar kl. 12.00! En festlig workshop for konfirmanderne - med en musikgudstjeneste for forældre og andre! 

Dagen er obligatorisk for alle konfirmander!

Vi har inviteret Joachim Hejslet, som er en fantastisk musikleder! Han ved virkelig, hvordan man får gulvet til at gynge og få taget til at lette mens de fedeste melodier bliver fyret af - og han har stor erfaring med at undervise netop konfirmander i musik og sang, så det bliver sjovt for alle - også selvom man normalt ikke er vild med at synge i kor!

Joachim vil på en sjov og underholdende måde lære konfirmanderne en bunke sange - og nogle kan endda få mulighed for at synge solo. Når sangene er lært, så skal de fyres af med det band, der er kommet for at være med - og så bliver det rigtig sjovt at øve sangene igennem endnu en gang. Selvfølgelig vil der være pauser ind imellem, hvor der vil være frugt, saft og kage. 


Kl. 17.00 afholder vi en flot musik-gudstjeneste, hvor vi håber at se så mange forældre, søskende og bedsteforældre som muligt, for det er jo konfirmanderne, der skal optræde og vise, hvad de har lært i dagens løb.

VI GLÆDER OS til at arrangere en rigtig fed dag for alle !!

Mange hilsener
Peter - Gerhard - Johan - Samuel