Parkour og Adventure Camp giver deltagerne en ekstra speciel oplevelse med ture ude i naturen og bymiljøet for at træne Parkour, samt blive præsenteret for andre street discipliner, såsom slackline, street-workout m.m.

 

OBS! Ny tilmeldingsfrist søndag 23. juni!

Hvad skal der foregå?

Parkour har ALDRIG hørt til i en indendørs hal!
D.1-4 juli bliver derfor en uge fyldt med ture til bl.a. Klub Godset og vi skal også ud i forskellige omgivelser og arkitektur. Her gives deltagerne et nyt syn på byens faciliteter, og om hvordan de kan bruge hele kroppen til at stimulere deres sanser og styrke dem selv.

 

Der skal grines og læres, alt sammen med afsæt i kirkens værdier om, at du er værdifuld, ønsket og at vi i fællesskab kan lave noget fedt.

Vi starter derfor hver morgen d.1-4 juli i kirken kl.10 sammen med alle de andre spændende Street Camps:

  • Byg din egen Strandpark
  • Fitness for Børn
  • Design din Strandcafé
  • Video og Fotoproduktion
  • Kunst i Aktion

Derudover vil der blive samarbejdet på tværs med de andre Street Camp workshops, bl.a. med fitness holdet, som også er vilde med at bevæge sig.
Også vores workshop Byg din egen Strandpark kommer til at have stor vigtighed for os, da de d.1-4 juli arbejder på at bygge den fedeste Strandpark.

I denne Strandpark kan vi udfolde vores lærte parkour færdigheder til det vildeste Beach Union Event d.5 juli, hvilket er den helt store afslutning på alle Street Camps.

(I tilfælde af regn, rykker vi selvfølgelig parkour parken indenfor i den store sal i Karlslunde Strandkirke).

 

Så kom med til en hel uge fyldt med aktiviteter inden for action og leg, med fokus på at dyrke passionen for Parkour sammen med vennerne!


 

Vigtige oplysninger!

Husk madpakke og passende tøj til bevægelse og vejret.

 

Målgruppe: 8-18 år

Tidspunkt: Mandag d. 1. juli - torsdag d. 4.juli kl. 10-15 og fredag d. 5. juli til den store afslutning med Beach Union event kl. 11-15

Antal: 42 pladser.

Adresse: Karlslunde Strandkirke, Karlslunde Mosevej 3, 2690 Karlslunde

Deltagerbetaling: 450 kr. som inkluderer t-shirt, og frugt hver dag.

Tilmeld dig HER senest 23. juni 2019