Elsker du at eksperimentere og lege med alverdens materialer?
Måske har du en mindre kunstner i maven, som bare venter på at springe ud?

Eller kunne du blot tænke dig at udvikle din kunstneriske side?

Så skynd dig at melde dig til, når vi sætter Kunst i Aktion!

 

OBS! Ny tilmeldingsfrist 23. juni!

Hvad skal der foregå?

Vi skal prøve nye, sjove og anderledes måder og metoder til at udtrykke os på kunstnerisk. Vi kommer til at skabe kunst inde og ude; oppe og nede; med hele kroppen og andre værktøjer - ikke kun pensler.

 

Vi skal i det frie udtryks navn tage udgangspunkt i kirkens værdier om, at du er værdifuld, ønsket og at vi i fællesskab kan skabe noget meningsfuldt.

 

Vi starter derfor også hver morgen d.1-4 juli i kirken kl.10 sammen med alle de andre spændende Street Camps:

  • Parkour og Adventure
  • Byg din egen Strandpark
  • Fitness for Børn
  • Design din Strandcafé
  • Video og Fotoproduktion

Vi samarbejder også på tværs af de andre workshops for at lære, hvordan vi kan udtrykke os kunstnerisk. Bl.a. med Design din Strandcafé, som udfordrer deres kunstneriske evner og udtryk inden for indretningsdesign.

Men også andre byder på alternative muligheder, som f.eks. Parkour & Adventure og Fitness for Børn. Her kommer kroppens bevægelser og udfoldelsesmuligheder i fokus.

 

Er det ikke udfordrende nok? Så glæd dig og bliv inspireret af vores Beach Union Event d.5. juli, som er den helt store fejring og afslutning på en hel uges workshops sammen med de forskellige Street Camps.

 

 

 

Vigtige oplysninger!
 

Husk madpakke og tøj til aktiviteterne

Målgruppe: 8-18 år.

Tidspunkt: Mandag d. 1. juli - torsdag d. 4.juli kl. 10-15 og fredag d. 5. juli til den store afslutning med Beach Union event kl. 11-15

Antal: 15

Adresse: Karlslunde Strandkirke, Karlslunde Mosevej 3, 2690 Karlslunde

Deltagerbetaling: 200 kr. som inkluderer t-shirt og frugt hver dag.

Tilmelding: HER senest 23. juni 2019